Social angst/socialfobi

Social angst / socialfobi

Social angst er angst for situationer, hvor man skal være sammen med andre mennesker. Det kan også beskrives som frygten for at blive evalueret negativt i en social sammenhæng. Eller som det beskrives i ICD 10 diagnosemanualen (http://www.who.int/classifications/icd/en/): Frygt for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed eller for at opføre sig pinligt.

Social angst, eller socialfobi, er et udbredt psykisk problem. Igennem et livsforløb oplever ca. 10 % af befolkningen at lide af social angst i et eller andet omfang.

Angsten findes i flere grader. Den sværeste grad af social angst kan føre til, at man isolerer sig og helt undgår social kontakt. Mange lider dog af social angst i en mere moderat eller afgrænset form. Det kan vise sig i alt lige fra angst for at tale i større forsamlinger til ubehag og usikkerhed i mødet med fremmede mennesker.

Det kendetegnende for den sociale angst er, at den er knyttet til de situationer, hvor den angste er bange for at gøre sig pinligt bemærket. Efter en udfordrende social begivenhed vil mange med social angst desuden opleve, at de i tankerne gennemgår deres egen opførsel og let kommer til at dvæle ved de ting, de har sagt og gjort og bliver i tvivl, om det nu blev opfattet forkert, var dumt sagt etc.

I den socialt angstprovokerende situation vil personen ofte opleve følgende:

> Tankemæssig påvirkning: Katastrofetanke om hvad de andre tænker, og hvad der kan gå galt, negative tanker om sig selv, koncentrationsbesvær.

> Følelsesmæssig påvirkning: Anspændthed, nervøsitet, angst, stress, eller intens frygt, følelse af at kunne få et mentalt sammenbrud.

> Kropslig påvirkning: Hamrende hjerte, rødmen, svedeture, tør mund, rysten og muskelspændinger.

> Adfærdsmæssig påvirkning: Undvigelse af øjenkontakt, urolige eller fastlåste bevægelser, scanning af situationen for ’flugtveje’. Handlinger, som undskylder den sociale angst eller giver anledning til at komme væk fra situationen. Den socialt angste vil ofte forsøge at undgå de angstprovokerende situationer.

Efter at den angstprovokerende situation er overstået, falder stressniveauet betydeligt, men angsten udskiftes ofte af skamfølelser og nedtrykthed. Skamfølelserne bidrager til fastholdelsen af den sociale angst. De ofte overdrevne følelser af skam efter oplevelsen af social angst bidrager til, at den socialt angste opbygger forventningsangst i forbindelse med nye sociale udfordringer, og forventningsangsten øger sandsynligheden for, at man kommer til at opleve angst igen. Her starter en ond cirkel, der kan være svær at bryde ved egen hjælp.

Utallige undersøgelser har vist, at kognitiv adfærdsterapi er meget effektivt i behandlingen af social angst. I den kognitive terapi arbejder vi på at afdække, hvad det er for katastrofetanker, der giver næring til angsten, hvor kommer de fra, og hvordan kan de udfordres og vendes til mere realistiske og selvunderstøttende tanker. Der arbejdes i den forbindelse også med den adfærd, der er med til at vedligeholde og forstærke angsten. Hvis man lider af en meget alvorlig grad af social angst, kan man overveje medicinering som et supplement til terapi. Medicinen kan her dæmme op for angsten, således at det bliver nemmere at udsætte sig selv for de frygtede situationer.





Nyheder

Tanke Timeout


Thomas Markersen er i øjeblikket aktuel med sin visualiserings cd - Tanke Timeout. Kan hentes på iTunes tryk her



Læs alle nyheder


Psykologerne afd. City - Løngangstræde 37b 3. sal - 1468 København K - tlf. 28 700 900 - 23 82 96 00