Kropssprog

Velkommen til seminar i styrkende kropssprog!

Dette er et seminar for dig og alle andre, der ønsker at blive klogere på hvordan man kan bruge sit eget kropssprog og sine sociale færdigheder til at udvikle sig selv. Som deltager vil du også få bedre forståelse for både dine egne og andres non-verbale signaler.

Stolthed, selvsikkerhed og selvaccept er ikke medfødte egenskaber – det er noget du gør eller ikke gør. På det her seminar vil du lære at ”fake it till you feel it”. Hvis du lærer hvad selvsikker adfærd er, og du handler selvsikkert, vil du gradvis føle dig mere og mere selvsikker. Selvsikre menneskers hemmelighed ligger i selvsikkert kropssprog!

Der er skrevet utallige bøger om hvordan man kan påvirke andre med sit kropssprog.
Men hvordan kan man bruge sit eget kropssprog til at påvirke og udvikle sig selv?

Det spørgsmål vil vi, et team bestående af psykologer, dramapædagoger og skuespillere, give et bud på ved, at trække på viden og erfaringer fra de forskellige fagområder. På det psykologfaglige område trækker vi på bl.a. kognitiv psykologi, mindfulness og positiv psykologi. Fra teaterverdenen er de teoretiske fundamenter hentet fra stilarter som improvisation og teatersport.

Med afsæt i den kognitive diamant søger vi at konkretisere hvordan ’det du gør og det du udtrykker’ påvirker dine tanker, følelser og kropsoplevelse. Som deltager vil du få øget din bevidsthed om sammenhængene mellem krop og psyke, og hvordan adfærd og handlinger kan bidrage positivt til at udvikle personlige styrker og selvværd. Via øvelser, fælles udforskning og diskussion, gør vi deltagerne mere opmærksomme på potentialet i eget kropssprog. Vi tager for eksempel udgangspunkt i daglige situationer, som vi improviserer med forskelligt kropssprog. Ligesom vi udforsker hvordan styrker og affekter kommer til udtryk i vores adfærd og handlinger.

 

Sted og dato: Dansk Psykologforening i Stockholmsgade, eller Forsamlingshuset på Halmtorvet ved Øksnehallen.
Tilmelding: thomas@psykologerne-frederiksberg.dk
Prisen inkluderer kaffe, te, sodavand, kage, frugt og slik J
For yderligere oplysninger: Ring til Thomas på 28700900, eller Sara 52990651.





Nyheder

Tanke Timeout


Thomas Markersen er i øjeblikket aktuel med sin visualiserings cd - Tanke Timeout. Kan hentes på iTunes tryk her



Læs alle nyheder


Psykologerne afd. City - Løngangstræde 37b 3. sal - 1468 København K - tlf. 28 700 900 - 23 82 96 00