Evidensbaseret coaching

.: Evidensbaseret coaching :.

På vores kursus i evidensbaseret coaching underviser vi i, hvilke metoder, der på baggrund af den nyeste forskning i coaching og terapi, har vist sig mest effektive. Denne ’best practice’ kan samles i en særlig ’metamodel’, som kursisten trænes i at bruge. Det særlige ved denne metamodel er, at kursisten kan benytte modellen i relation til sin nuværende tilgang, det være sig NLP, systemiske tilgang m.v. Vores formål er altså at optimere jeres nuværende coachingform, ikke at give jer en ny teori eller en simpel fasemodel I skal holde jer til.

Når man har kendskab til, hvilke faktorer der jf. forskningen virker, bliver det desuden lettere at forholde sig kritisk stillingstagende ved såvel køb som evaluering af coaching.

Målgruppe:

Coaches og andre, der interesserer sig for evidens i coaching.

Kursets indhold:
Hvad er evidensbaseret coaching, hvad er det, der virker i coaching og hvorfor?
Hvordan coacher man ’evidensbaseret’? Her trækker vi på samtlige evidensbaserede psykoterapeutiske traditioner, vi kender til, samtidigt med at vi arbejder struktureret efter en metamodel, som de forskellige teorier kan passe ind under. Inden for metamodellen benytter vi forskellige teoretiske modeller, alt afhængigt af hvilken fase af coachingen, vi er i, og hvilken person, problemstilling og kontekst vi befinder os i. Den overordnede hensigt med kurset er således at udstyre jer med en metamodel at coache efter, som er evidensbaseret, nem at forstå, let at anvende og som samtidig er en model, I kan gøre til jeres egen. Modellen gør det muligt at kvalitetssikre jeres egen coachingpraksis eller evaluere på den coaching, I modtager allerede.

Kurset kører over 8 x 4 timer, men kan selvfølgelig skræddersys alt efter behov og niveau. Kurset er primært bygget op af moduler, der består dels af undervisning, øvelser, supervision og debat. Vi mødes i smukke lokaler ud til Svanemøllen Havn.

For yderligere information om kurset: Kontakt Psykologerne Frederiksberg på 28 700 900 el. thomas@psykologerne-frederiksberg.dk

 

Evidensbaseret coaching og kognitiv terapi





Nyheder

Tanke Timeout


Thomas Markersen er i øjeblikket aktuel med sin visualiserings cd - Tanke Timeout. Kan hentes på iTunes tryk her



Læs alle nyheder


Psykologerne afd. City - Løngangstræde 37b 3. sal - 1468 København K - tlf. 28 700 900 - 23 82 96 00