Ofre for slankekure

.: Gruppeterapeutisk forløb for ofre for slankekure :.

Forløbet er for dig, der har taget psykisk skade af slankekure. Du vil i forløbet lære, hvordan du får et sundt og naturligt forhold til mad, og hvordan du kan tabe dig på en sund og holdbar måde uden kur.

Dette forløb er for dig, der kan nikke genkendende til et eller flere af følgende udsagn:

1. Du vejer for meget og har taget alle de tabte kilo på igen efter hver kur, du har været på.
2. Du bruger meget tid hver dag på at tænke på mad og vægt.
3. Du har et enten/eller-forhold til mad. Mad er enten fedende eller slankende.
4. Mad- og slankereglerne medfører en betydelig grad af følelsesmæssige afsavn.
5. Mad- og slankereglerne hæmmer dit sociale liv i betydelig grad.
6. Du får anfald af overspisning af især den mad, som slankekurene forbyder dig at spise.
7. Du veksler mellem perioder på kur og perioder med ligegyldighed eller spiseflip.
8. Du føler skyld og skam, når du spiser noget, der er ”forbudt”.
9. Du har hidtil set vejen mod et vægttab som en styrkeprøve i afsavn og selvdisciplin.
10. Du er klar over, at du har brug for hjælp til at få et naturligt forhold til mad.

Forløbet er baseret på en ny forening af moderne psykologi og human ernæring.

Hvert møde vil veksle mellem oplæg fra Pia og Per, refleksion i gruppen samt individuelle og parvise øvelser. Der vil være hjemmearbejde fra gang til gang.

Forløbet foregår i en gruppe med højst 10 deltagere. Der er tid og plads til både gruppens fælles udvikling og den enkeltes særlige problemer og udfordringer. Pia og Per er der hver gang. Hvert møde varer to timer. Et forløb omfatter otte møder fordelt over en periode på 3-4 mdr.

Tidspunkter for forløb 1: onsdag 16/1, mandag 21/1, mandag 4/2, onsdag 20/2, onsdag 27/2, onsdag 6/3, mandag 8/4 og mandag 6/5. Kl. 15:00-17:00 hver gang.

Sted: Studieskolen, Gothersgade 14, 5. sal, lokale 507, 1123 København K.

Pris og betaling for forløb 1: Den samlede pris er 4.500 kr., der betales i tre rater á 1.500 kr. (hhv. ved tilmelding, 1/2 og 1/3). Reduceret pris til studerende (gyldigt studiekort skal fremvises ved første møde): 3.600 kr. (betales i tre rater á 1.200 kr.). Faktura for første rate fremsendes via e-mail, når tilmeldingen er modtaget.

Tilmelding foregår online på http://perbraendgaard.com/kurser/kurser-for-alle/gruppeterapeutisk-forlob/ Hvis du har tekniske problemer med tilmeldingen så send en e-mail til perbraendgaard@gmail.com eller ring på telefon 26 25 20 10.

Forsamtale

For at sikre det bedste udbytte for alle i gruppen skal alle til en halv times individuel samtale med psykolog Pia Brabrand, inden forløbet begynder. Formålet er at vurdere, om det gruppeterapeutiske forløb er det rigtige for dig. Når du har tilmeldt dig, vil du blive kontaktet af Pia med henblik på at aftale et tidspunkt til samtalen.

 

Læs mere om Per Brændgaard: klik her





Nyheder

Tanke Timeout


Thomas Markersen er i øjeblikket aktuel med sin visualiserings cd - Tanke Timeout. Kan hentes på iTunes tryk her



Læs alle nyheder


Psykologerne afd. City - Løngangstræde 37b 3. sal - 1468 København K - tlf. 28 700 900 - 23 82 96 00