Selvværd

.: Selvværdsgrupper :.

Selvværdstræning i gruppe med 4-8 deltagere. 6-8 gange à 2½ time pr. gang.

I selvværdsgruppen undervises der i, hvordan et lavt selvværd vedligeholdes, og hvordan det brydes. Der arbejdes med det tankeindhold, der forhindrer deltagerne i at leve livet fuldt ud og få opfyldt deres ønsker til livet og fremtiden. Med vejledning hjælper kursisterne hinanden med at bryde ud af deres comfort zone. I gruppen får den enkelte mere mod til at turde træde i eksistens og blive bedre til at gribe de muligheder, livet byder os hver dag. Fordelen ved at arbejde med selvværd i et gruppeforum er, at gruppen giver hver enkelt deltager en unik mulighed for at blive inspireret af de øvrige gruppemedlemmers feedback og få kendskab til menneskers forskellige måder at håndtere tilværelsen på.

Der arbejdes også med, hvordan vi bliver bedre til at handle ude i verden. Gennem øvelser, test, erfaringsudveksling og hjemmearbejde styrkes den enkelte deltagers sociale færdigheder. Her er det ikke problemerne, men mulighederne der er i centrum. Udfordringerne håndteres på en konstruktiv og anerkendende måde, og der er altid en rar og humoristisk stemning på holdene.

 

Typiske temaer kan være: Kærlighed – hvordan kommer man i kontakt med det modsatte køn?, karriere, familie, uddannelse, socialt netværk, at turde træde ud af sin comfort zone/den trygge gænge. 

Selvværdsgrupperne ledes af en erfaren psykolog, der sørger for et trygt forum for selvudvikling og styrer dagsordenen og gruppeprocesserne.

 

Et gruppeforløb koster 850,- pr. gang, og man binder sig af etiske grunde for hele forløbet.

For yderligere information om selvværdsgruppen: Kontakt Psykologerne-Frederiksberg på 28 700 900 eller pr. mail til thomas@psykologerne-frederiksberg.dk





Nyheder

Tanke Timeout


Thomas Markersen er i øjeblikket aktuel med sin visualiserings cd - Tanke Timeout. Kan hentes på iTunes tryk her



Læs alle nyheder


Psykologerne afd. City - Løngangstræde 37b 3. sal - 1468 København K - tlf. 28 700 900 - 23 82 96 00